Lørdag den 22. marts 2025 havde jeg en kronik i Politiken. Avisen valgte at kalde den “Forfatter: Opmærksomhedstræning har to ting til fælles med fysisk træning”.
Du skal ikke læse den for at finde ud af hvilke to ting opmærksomhedstræning har til fælles med fysisk træning, for det fortæller jeg dig her: 1) Alle kan lære det, og 2) du kan kun lære det ved at gøre det.
Du skal læse den hvis du er nysgerrig efter at høre hvordan vores opmærksomhed fungerer, hvorfor den er udfordret, hvad det har af konsekvenser, og hvad vi kan gøre ved det.
Her er et gavelink så du kan komme om bag betalingsmuren. Og her er en kort smagsprøve:
“Vi har kort sagt fået skabt en verden, der fucker lige så hårdt med vores opmærksomhedssystem, som alskens lumske tilsætningsstoffer fucker med vores naturlige sult. Og ligesom fedmeepidemien primært skyldes fødevareindustrien og ikke, at en masse mennesker pludselig er blevet grådige og dovne, skyldes opmærksomhedskrisen heller ikke, at mange af os pludselig er blevet ufokuserede og dumme.”