MEDITATION SOM EN DYBERE PRAKSIS

Når stilheden ruger gaver ud

Ti dages stilhed udkom i januar 2019, og i månederne efter fik jeg masser af mails og Messenger-beskeder fra folk der havde læst eller lyttet til bogen. Mange fortalte at de genkendte mine beskrivelser af vrede stemmer i hovedet og en nådesløs indre Sergent Strambuks. Nogle fortalte om deres egne problemer: stress, angst, misbrug, dysfunktionelle parforhold, manglende impulskontrol. Og nogle spurgte mig til råds om meditation.

I flere tilfælde blev det til en længere korrespondance og til jævnlige samtaler på skærmen. Jeg har nok begået de fleste af de begynderfejl man kan begå, og derfor faldt det mig let at forklare hvad man i hvert fald ikke skal gøre når man mediterer. Efterhånden som min praksis udviklede sig, blev jeg også i stand til at forklare hvad man med fordel kan gøre – og hvordan man gør det, sådan helt lavpraktisk.

Pernille og Peter

I januar 2020 flyttede jeg til Tåsinge, og den herligt excentriske psykoterapeut jeg gik hos en overgang, begyndte ret hurtigt at ”henvise” andre af sine klienter til mig så jeg kunne vejlede dem i meditation. Hun spurgte mig aldrig om det var noget jeg var interesseret i, hun sagde bare henkastet når jeg var på vej ud ad døren: ”Nå ja, det kan for resten godt være at der er én der ringer til dig. Hun hedder Pernille*, hun mediterer og har haft nogle mærkelige oplevelser som hun er lidt bekymret over.” Eller: ”Han hedder Peter*, han har været depressiv og har haft et alkoholproblem, men nu er han ved at vende skuden, og han kunne godt tænke sig at lære at meditere.”

Pernille ringede, og hen over de næste måneder snakkede vi jævnligt sammen. Jeg kunne heldigvis give hende en normaliserende kontekst for de bizarre syner og mærkeligt elektriske kropsfornemmelser hun oplevede når hun mediterede. Fordi jeg selv havde erfaringer med både sære syner og en ejendommelig ”energi” i kroppen, havde jeg fordybet mig i den buddhistiske tradition for at finde svar, og nu kunne min viden også komme Pernille til gavn.

Peter ringede, og nogle uger senere kom han på besøg på gården. Vi snakkede om meditation – og alt mulig andet, fra sorg og sex til selvdestruktiv adfærd. En meditationspraksis indgår jo altid i nogle konkrete livsomstændigheder. Grundlaget er den daglige træning på meditationspuden, men som regel er der også brug for at ændre på vaner og selvforståelse, og det kan den buddhistiske visdom hjælpe til med.

I lære som lærer

I efteråret 2020, tre år efter mit første meditationsretreat, var jeg takket være de her tilfældige omstændigheder blevet meditationsvejleder for adskillige mennesker. Nogle faldt fra eller fandt videre på egen hånd, nye kom til. Det blev 2021 og 2022, og langsomt opstod tanken om at træde mere officielt frem som meditationsvejleder. Også fordi jeg efterhånden brugte ret meget tid på det. Jeg nævnte tanken for min egen vejleder, en kvinde der bor i New York, og som jeg mødes med over Skype to gange om måneden. Hun syntes det var en god idé, og begyndte at sende nogle af de nye klienter der henvendte sig til hende, videre til mig som en slags teacher training. Denne gang havde jeg givet samtykke til henvisningerne. For jeg havde for længst fundet ud af hvilken gave det er at få lov at dele min lidenskabelige interesse for meditation med andre der har lyst til at gå med pragmatiske skridt ad den buddhistiske sti. Og i forsommeren 2023 tog jeg den endelige beslutning og satte gang i hjemmeside og hvad der ellers skal til.

Dengang Ti dages stilhed udkom, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig at jeg knap fem år senere ville hænge et skilt op ude på internettet hvor der stod ”Meditationsvejledning tilbydes”. Men sådan kan det gå ”når stilheden pludselig ruger gaver ud,” som zenmesteren Per Højholt engang skrev (Højholt nægtede selv at han var zenmester, men som alle ved, er det typisk zen at nægte den slags).

PS: Her er skiltet: https://pragmatiskbuddhisme.dk/personlig-vejledning/

*Pernille og Peter hedder noget andet i virkeligheden. Fuld fortrolighed i forbindelse med meditationsvejledning er en selvfølge.