MEDITATION SOM EN DYBERE PRAKSIS

Meditationslogbog – hvorfor og hvordan?

Noget af det første jeg gør når jeg begynder at arbejde med en ny elev, er at opfordre vedkommende til at føre logbog over sine meditationer. Faktisk ser jeg dét at føre logbog som en integreret del af praksis: Det at du ved at du skal skrive et par linjer efter at du har mediteret, kan bidrage til at gøre dig mere opmærksom mens du mediterer.

Metabevidsthed og hukommelse

Meditationslogbogen kan altså være med til at styrke det der med et teknisk udtryk kaldes metakognitionen, og som også kan kaldes metabevidstheden. Det er kort sagt evnen til at være bevidst om sine egne mentale processer mens de foregår – evnen til at ”se” egne tanker og følelser mens de opstår, forandrer sig og forgår. Den evne er noget af det man kultiverer i en meditationspraksis.

Vores hukommelse er notorisk upålidelig. Jeg kan ikke huske hvordan min eftermiddagsmeditation var i torsdags. Og hvis nogen beder mig om at opsummere hvordan min praksis har været den sidste måneds tid, vil jeg nok godt kunne svare og også have en fornemmelse af at jeg svarer nogenlunde præcist. Men hvis jeg så tjekker med min meditationslogbog, viser det sig næsten altid at min opsummering af den seneste måned kun er baseret på de seneste par dage. Og at jeg har glemt nogle vigtige og usædvanlige detaljer som er ret afgørende for at forstå hvor jeg er henne i min praksis.

Praksis og hverdag

Hvis du er optaget af dit drømmeliv og gerne vil blive bedre til at huske dine drømme, er det et velkendt trick at føre drømmedagbog. Det at bruge tid på at nedskrive nattens drømme og bringe dem med ud i dagslyset, åbner døren på klem mellem de to verdener. Det samme er tilfældet med en meditationslogbog:

Når du fører logbog, bliver det lettere at tage det du lærer under meditationen, med dig ud i resten af dit liv. Meditationspuden er som en flysimulator hvor du i en tryg ramme øver dig i at navigere gennem tanker, følelser og sansninger, så du bliver bedre til at flyve gennem dit liv, også når der er turbulens. På meditationspuden oplever du – nogle gange på ubarmhjertigt klos hold – dine egne dårlige mentale vaner: din rastløshed, din grådighed, din vrængende modvilje, din automatisk negative vurdering af dig selv eller andre.

Logbogen gør dig mere bevidst om de mentale uvaner – og om hvor dejligt det føles i de stunder hvor det lykkes dig at give slip på dem. Med andre ord hjælper logbogen dig til at lægge mærke til de mentale uvaner, også når de viser sig i hverdagslivet. Og det giver dig bedre mulighed for at give slip på de automatreaktioner der ikke er gavnlige, hverken for dig selv eller andre.

Hvordan gør man?

Ligesom din meditationspraksis udvikler sig gennem uger og måneder og år, vil din logbog også ændre karakter hen ad vejen. I én periode er det måske åndedrætsmønsteret du fokuserer på i dine notater, i en anden måske energiniveauet (døsig eller lysvågen eller overtændt og rastløs), i en tredje måske koncentrationens styrke og kvalitet.

Nogle mennesker har let ved at skrive, måske i kraft af deres arbejde. For andre falder det knap så naturligt. Når jeg vejleder en elev, hjælper jeg også med at finde en god måde at føre logbog på – en måde der passer til den enkelte. Derfor er det svært at give en generel opskrift. Men her er et bud:

Skriv altid dato, hvor længe du mediterede, og hvilken teknik eller hvilke teknikker du benyttede. Derudover kan du for eksempel have fem punkter du skriver om hver gang du har mediteret:

1) Hvor stor en procentdel af tiden var du helt væk fra dit meditationsobjekt (for eksempel vejrtrækningen)? Med andre ord: I hvor lang tid, samlet set, glemte du fuldstændig at du var i gang med at meditere? Var det cirka halvdelen af tiden? Ti procent af tiden? Slet ikke?

2) Hvad skete der i kroppen under meditationen? Var den behagelig eller ubehagelig at være i? Stiv og anspændt, rank og spændstig, slap, tung, let, varm, kold …? Var der noget der kløede, kildede, gjorde ondt? Sad du uroligt eller urokkeligt?

3) Hvad skete der i sindet under meditationen? Var der ordtanker hele vejen igennem? Var der perioder med stilhed? Hvor længe varede de? Kan du sætte en overskrift på de mest dominerende tanker, for eksempel planlægningstanker, bekymringstanker, selvkritiske tanker …?

4) Skete der noget påfaldende under meditationen? Det behøver ikke at være vilde ting, bare noget du lagde mærke til som var anderledes end det plejer at være.

5) Hvordan havde du det før og efter du mediterede?

Hvad bruger man logbogen til?

Logbogen er et meget vigtigt redskab i et vejledningsforløb. Den hjælper med at give et indtryk af hvor du er, og hvad du har været igennem. På den måde bliver det lettere for mig at give respons, hjælpe dig med at forstå hvad der foregår, og om nødvendigt justere teknikken.

Men også hvis du arbejder uden vejleder, er det meget nyttigt med en logbog, netop fordi hukommelsen som sagt ikke er til at stole på. Hvis du fører din logbog ud fra de fem punkter jeg har skitseret her, vil du efter et par måneder kunne bladre tilbage igennem dine notater og se hvordan det har udviklet sig. Det kan være både lærerigt og motiverende.

PS

At føre logbog skærper som sagt metabevidstheden. I perioder kan det have den bivirkning at det fører til logbogstanker under meditationen: Du sidder allerede og tager indre notater i stedet for at fokusere på dit meditationsobjekt – hvis det sker, kan du jo passende notere i din logbog bagefter 🙂 . Som regel fortager denne bivirkning sig af sig selv efter et stykke tid. Men hvis du oplever logbogstanker som en stor hindring, kan det være en god idé at holde pause med logbogen i en periode.

PPS

Du kan læse mere om den personlige vejledning jeg tilbyder, lige her.