MEDITATION SOM EN DYBERE PRAKSIS

Meditation i soppebassinet – og på det dybe vand

Millioner af mennesker verden over bruger 10-20 minutter dagligt på at sidde med lukkede øjne og mærke deres åndedræt. Langt, langt færre har hvad jeg vil kalde en intensiv praksis (lad os sige: mindst 1 time om dagen og mindst 1 uge i retreat per år). Og det er en skam. For når det kommer til meditation, er der en kæmpe forskel på dét man kan kalde den lave ende af poolen, og de store dybder.

Ud på det åbne hav

Mange ved at mindfulness – det jeg kalder mikrodosering af meditation – kan have en gavnlig virkning i forhold til stress, angst, kroniske smerter og depression. Men de færreste ved hvor radikalt livsforandrende det kan være hvis man træner sit sind mere vedholdende og systematisk. Hvis man ikke nøjes med at mikrodosere, men tager den store tur. Ud på det åbne hav. Man får en helt anden måde at være i verden på: Man bliver som en fisk i vandet.

Det kan være svært at forklare – og svært at forstå for folk der kun selv lige har dyppet tæerne (eller stadig står på kanten og overtænker situationen). Men inden for de seneste par år har forskningen i meditation bevæget sig ud på det dybe vand. Videnskaben er for alvor begyndt at interessere sig, ikke bare for den terapeutiske virkning af mainstream mindfulness, men for den langt mere vidtrækkende omformning af både hjerne og bevidsthed som en intensiv meditationspraksis kan føre til.

Det den nyeste meditationsforskning nu undersøger, er kort sagt dét der i buddhismen kaldes Opvågning. Og forsøgspersonerne er ikke længere stressede og deprimerede vesterlændinge, men udvalgte tibetanske munke med en meget intensiv praksis bag sig. Der er tale om pilotforsøg, og der er ikke hverken solid evidens eller bred konsensus endnu – det man foreløbig har, er nogle meget tankevækkende antydninger af hvad Opvågning gør ved en menneskehjerne.

Hvad sker der i hjernen?

Forskningen i mainstream mindfulness har for længst dokumenteret at der allerede efter få ugers regelmæssig meditation opstår både funktionelle og anatomiske forandringer i hjernen. De funktionelle ændringer ser man fx i det der kaldes ”The Default Mode Network” (DMN), som er aktivt når man har selvrefererende og selvevaluerende tanker, og hyperaktivt når man er stresset eller deprimeret. Mindfulness dæmper aktiviteten i DMN. De anatomiske ændringer ses fx i det der kaldes hjernens ”frygtcenter”, amygdala, der bliver mindre, selv ved så lav en dosis som 20 minutters meditation om dagen.

Antagelig bliver amygdala endnu mindre ved en større dosis meditation. Og det er veldokumenteret at en langvarig og vedholdende praksis dæmper aktiviteten i DMN så meget at hjernen i scanninger ligner en hjerne under indflydelse af psykedeliske stoffer. Det der populært beskrives som ”ego-død” i forbindelse med et trip, ses altså også hos erfarne yogier, vel at mærke som et permanent træk.

Munken i hjernescanneren

En pioner inden for dette forskningområde er psykologen og psykiateren Richard Davidson der blandt andre har undersøgt den tibetanske munk Mingyur Rinpoche, som man estimerede havde mere end 60.000 timers meditation bag sig. MRI-scanninger af hjernens såkaldte grå substans viste at den på det tidspunkt 41 år gamle munk havde en hjerne som en gennemsnitlig 34-årig. Undersøgelser af andre yogier har bekræftet at meditation efter alt at dømme bremser hjernens fysiske aldring.

Men det mest bemærkelsesværdige der skete i Davidsons laboratorium, var da man gav sig til at undersøge Mingyur Rinpoches hjernebølgeaktivitet. Det er en generel antagelse at forskellige frekvenser modsvarer forskellige bevidsthedstilstande: De langsomme deltabølger ses for eksempel hovedsalig under drømmeløs søvn, alfabølger er forbundet med REM-søvn og med en vågen, men afslappet tilstand, mens de hurtigere betabølger optræder når man tænker eller er koncentreret. De hurtigste, gammabølgerne, viser sig normalt i korte øjeblikke når neuroner i forskellige områder af hjernen ”fyrer” synkront, for eksempel når de mange brikker i et vanskeligt problem man længe har spekuleret over med ét falder på plads. Ahaoplevelsen er dog kortvarig: Der er kun gammabølger i en brøkdel af et sekund.

I Davidsons laboratorium blev Mingyur Rinpoche bedt om at hensætte sig i forskellige specifikke meditative tilstande i et minut ad gangen mens man målte hans hjernebølger. Det viste sig at han havde usædvanlig kraftig gamma-aktivitet hele minuttet igennem når han mediterede på ”åbent nærvær” (en sindsligevægtig tilstand hvor alt registreres med radikal accept). Man havde aldrig målt så langvarige og så kraftige gammabølger i nogen rask hjerne (de findes i syge hjerner: Hos epileptikere varsler øget gammabølgeaktivitet et anfald).

Et hav af gammabølger

Og senere fandt man ud af noget endnu mere forbløffende: Gammabølgerne viste sig at være en del af Mingyur Rinpoches almene sindstilstand. Og det gjaldt også de andre avancerede yogier man undersøgte. Bortset fra når de under bestemte meditative tilstande ”slukkede” for gammabølgerne, var munkenes hjerner konstant præget af dem, selv når de sov! Der burde ikke være gamma-aktivitet under søvn, men det var der: Munkene lå i dyb og drømmeløs søvn og var lysvågne. De havde fuld og klar bevidsthed om alle indre og ydre begivenheder. Hele tiden. Måske var den Opvågning buddhismen taler om, og som de fleste vesterlændinge betragter som hulla-ballulla, blevet fanget på et EEG?

Tænk på den største ahaoplevelse du har haft, tænk på den dybe glæde og forundring du var opfyldt af det korte sekund hvor de vigtige brikker faldt på plads. Og tænk så på muligheden for at leve i én lang kontinuerlig ahaoplevelse. Tænk på hvordan dit liv ville være hvis din hjerne var permanent nedsænket i et hav af gammabølger.

Et radikalt potentiale

Der er med andre ord et radikalt udviklingspotentiale i den menneskelige bevidsthed. Og det har jeg altid med i baghovedet når jeg vejleder i meditation. Drivkraften må du selv komme med, og det er helt okay hvis det du vil her og nu, bare er at få ro på nerverne. Det er fint at begynde i soppebassinet. Det er også fint at blive der. Havet er ikke for alle. Men det findes.

Selv er jeg ikke nået til så fjerne horisonter som Mingyur Rinpoche. Men jeg er nået langt nok ud på de vilde vover til at sige at der er noget at komme efter. Og jeg kan hjælpe, også hvis du vælger at prioritere meditation i dit liv og gerne vil søge ud på de store dybder. Jeg vil ikke lægge skjul på at det er mere krævende. Men det er til gengæld også langt, langt mere givende.

Kilder: Richard Davidson fortæller om sin og andres meditationsforskning i bogen Altered Traits. Science Reveals How Meditation Changes Your Mind, Brain and Body (2017), som han skrev sammen med videnskabsjournalisten Daniel Goleman.

Foto: Eunice C.