Mandag den 16. september 2024 havde jeg en kronik i Berlingske. Den handler om meditation, både på “motionist-plan” (almindelig mindfulness) og på “topatlet-plan” (intensiv praksis).
Jeg fortæller blandt andet om de fem ting der generelt kendetegner mennesker med en intensiv praksis, og om hvilket potentiale jeg ser i meditation, både for den enkeltes mentale velvære og for samfundet som helhed. Her er et uddrag:
Vi beskæftiger os stort set kun med psyken, når den er gået i stykker. Så har vi psykologer, psykiatere og medicin. Det ville svare til, at vi kun havde fysioterapeuter og læger til, når kroppen går i udu – og ikke nogen håndboldhaller, svømmehaller, fitnesscentre eller golfbaner til at holde kroppen i form.
I folkeskolen har alle elever idræt et par timer om ugen. Men ikke nogen obligatorisk mental grundtræning. Det behøvede ikke engang at være et selvstændigt fag. Man kunne indlede skoledagen – eller hver lektion – med fem minutters meditation. Jeg tror, de fem minutter ville være godt givet ud.
Mental »jogging« er ikke så kompliceret at lære. Men den intensive mentale træning kræver viden og vejledning. Ganske som intensiv fysisk træning.
Og ligesom idræt på højt niveau ikke er for alle, er det nok heller ikke alle, der har lysten og evnerne til at blive en mental topatlet. Men jeg tror, det ville være godt for vores samfund, hvis der var nogle flere, der tog den træning på sig. Ikke for at blive olympiske mestre i meditation. Men for at kunne gøre det arbejde, de i forvejen er sat til, på en langt bedre måde.
Ro, overblik, venlighed, arbejdsomhed og resiliens vil man have gavn af i alle jobfunktioner. Men jeg tænker især på mennesker i ledende stillinger, om det så er i erhvervslivet, i organisationer eller i det politiske liv.
Læs kronikken i sin helhed hos Berlingske.