Hej Marianne,

Jeg har haft stor nytte af en teknik, som Niels Lyngsø lærte mig.

Jeg opfattede tidligere mit sind og minde tanker som “mig”, dvs. det var min opgave at styre og bestemme over hvad der skete, også hvilke tanker, der dukkede op, og det kunne jeg ikke, og jeg følte at jeg ikke var god nok til at styre mig selv, siden der dukkede upassende tanker og vrede op.

Niels lærte mig i stedet for at se på sindet som en virksomhed med mange afdelinger, der hver især tager sig af forskellige opgaver, og det, som jeg kan se i mit indre rum, er en slags møderum eller bestyrelseslokale, hvor repræsentanter for de forskellige afdelinger møder op og kommer med deres budskaber, sommetider mange forskellige budskaber mere eller mindre samtidigt.

Det interessante er at der er ingen, der styrer hvem der kan dukke op hvornår og hvor højt de kan råbe.

Når vreden kommer (og den kommer stadig til mig en gang i mellem, det kan jeg ikke forhindre), så forsøger jeg ikke at undertrykke eller flygte fra den, men prøver jeg at se for mig at der kommer ophidsede mennesker ind i bestyrelseslokalet; det kan f.eks. være nogen fra “Afdelingen for eder og forbandelser og indædt raseri over dumme svin og idioter, der ikke vil forstå!”, og de kan stå og råbe op og fægte med armene og rulle med øjnene og måske have fråde om munden, og jeg ser dem for mig, og kan give dem opmærksomhed uden at blive revet med af den vrede, de repræsenterer; jeg kan betragte vreden lidt på afstand, og jeg kan stille og roligt love dem at jeg vil se på sagen, og når vreden bliver set og anerkendt, så falder de ophidsede mennesker til ro og går tilbage til den afdeling, de kom fra.

Det kræver selvfølgelig at man bliver opmærksom på vreden, inden man bliver revet med, og det kræver øvelse og tålmodighed, men øvelse og tålmodighed gør mester!

Mange gode hilsner fra Ulla