Hej Marianne
Meget genkendeligt.

Jeg havde en periode med store knasende omvæltninger i mit privatliv med mange ubehagelige følelser til følge. For mig var det enormt befriende at gå til kroppen, og så vidt muligt lade vreden – som virkelig væltede frem i den periode – få frit lejde i kroppen. Så vidt muligt lade relationer og historier være hvad de var, men lade den “energi” der meget insisterende bankede på få fuld plads. Jeg sad på puden, men prustede og hvæsede og holdt armene op som mur omkring mig og skubbede væk og mærkede hvordan energien bølgede rundt i kroppen. Især var der stor aktivering når jeg lod opmærksomheden brygge omkring bunden af maven. Ind imellem kom der i samme bølger en masse sorg og omsorg.

Meget lidt zen-agtigt, men det føltes virkelig godt at blive venner med vreden på den måde, vænne mig til hvordan den føltes helt fysisk, hvordan min krop bevægede sig med den og opleve hvordan tanker og perspektiver formedes af den.