Tak for jeres kommentarer og velkomst.

Marianne – jeg vil gerne svare på spørgsmålet om, hvorvidt jeg ud af det blå begyndte at male.

Min interesse for billedkunst startede i mine 20’ere. Som med flere af mine andre interesser har jeg ikke været i et miljø, hvor jeg kunne dele det med ret mange. Jeg malede meget lidt, men uden større udbytte.

Da jeg nærmede mig de 40, fik jeg pludselig en impuls til at lære mig selv at tegne. Hvor den impuls kom fra, kan jeg faktisk ikke forklare, så “ud af det blå” virker meget præcist.

Mit medie er altså først og fremmest tegning, hovedsageligt blæktegning – jeg holder meget af forestillingen om, at friheden ligger i forpligtelsen. Desuden arbejder jeg med linoleumstryk og kobbertryk.

Dit spørgsmål har fået mig til at tænke over, hvorfor jeg overhovedet nævner denne opdagelse af en kreativ side i mig selv i forbindelse med meditation. Den umiddelbare forbindelse er selvfølgelig, at begge dele er kontemplative og giver min tilværelse en ikke ubetydelig mening.

Men der er måske også noget andet.

Jeg synes, at der er en forbindelse i selve opdagelsen af et større selv; tegningen frembringer former, valg og billeder, men ikke ved, man rummer. Meditationen viser på sin side, at tanker, følelser og identiteter kommer og går uden at udgøre hele én.

Man kan måske tale om en erfaring af, at ikke alt væsentligt i én selv er tilgængeligt gennem vilje, analyse og beherskelse.