september 27, 2026 kl. 8:29 am

Retreatsteder i Europa

I forbindelse med min egen research på vipassana-meditationscentre i Europa, så har jeg kigget på en del forskellige organisationer og steder. Jeg tænkte, at jeg ville dele en håndfuld links her, og så ville det være superfedt, hvis I andre ville supplere med de steder, I selv kender til, uanset om I har været der eller ej :-).

Mahasi Sayadaw Foundation
Hvis man er interesseret i en oversigt over Mahasi-retreats forskellige steder i Europa, er der en god kalender her, som løbende bliver opdateret. Mahasi Sayadaw Foundation er en lille hollandsk organisation, der arrangerer retreats i Mahasi-traditionen, især i Holland og Tyskland, men kalenderen samler også retreats andre steder i Europa. Jeg er selv meldt til et af deres retreats i Tyskland næste år.
https://www.mahasi.net/en/events/
(Kig under International for de engelsksprogede retreats.)

Satipanya – Wales
Anbefalelsesværdigt lille retreatcenter i Wales, hvor jeg selv var i april. Et godt og stringent program inden for Mahasi-traditionen med skiftende vejledere. Minimum én uge. Programmet for næste år plejer at blive lagt ud her i efteråret.
https://www.satipanya.org.uk/mahasi-schedules/
https://www.satipanya.org.uk/calendar/

Dhammaramsi – Belgien
Et vipassana-center i Belgien, som drives af Dhamma Group Brussels. Jeg har ikke selv været der, men fik det anbefalet. De arrangerer flere Mahasi-retreats om året med forskellige burmesiske og vestlige lærere. Både kortere retreats og flere flere uger. De har også metta-retreats.
https://dhammagroupbrussels.be/en/agenda-2/

Pian dei Ciliegi – Italien
Meditationscenter i Norditalien, som jeg også har fået anbefalet, men ikke selv besøgt. De har intensive vipassanaretreats, i høj grad med udgangspunkt i Mahasi-traditionen, men også metta-retreats og forskellige lærere. Der er både kortere retreats og længere forløb.
https://www.piandeiciliegi.it/en/

  • Max

    september 27, 2026 kl. 1:15 pm

    Tak for dette 🙂

  • Oliver

    september 28, 2026 kl. 8:01 am

    God liste! 2 tilføjelser:

    I DK har vi Uffe Damborg der holder Vipassana retreats. Og så selvfølgelig @Niels_Lyngsoes 3-5 dages retreats, der dog, som jeg har forstået det, fokuserer bredt på samatha-siden af meditation. Begge er selvfølgelig ikke fysiske centre, men måske snarere centre i person-form ☺️

    Og så er der Gaia House i England, hvor Rob Burbea holdt til, og hvor de fortsat underviser med afsæt i hans perspektiver – emptiness og ways of looking – foruden mere klassisk buddhisme ved fx Christina Feldman.

  • Martin

    september 28, 2026 kl. 2:22 pm

    Fantastisk – mange tak! Sidder netop i øjeblikket og overvejer, hvor jeg skal hen næste gang, så det er uvurderligt med en lækker liste med gode tilbud.

    • Martin

      september 28, 2026 kl. 2:31 pm

      Er der nogen der har erfaring med “Håå Retreat Center” i Sverige (“skandinavisk Yoga og meditationsskole”)?

      • SebastianQ

        oktober 3, 2026 kl. 10:28 pm

        Jeg tog et 14 dags retreat der i 2014. Dengang havde jeg en god oplevelse. Meditation fylder dog kun lidt, der er en del yoga og karma yoga, hvor men hjælper med alt muligt praktisk arbejde. Forløbet var meget godt tilrettelagt med tiltagende intensitet og perioder af stilhed. Yoga og meditation supplerer hinanden godt, men der er lidt dialog og sparring om ens udvikling og i bagspejlet for meget ortodoksi og lidt videreudvikling omkring Janakanandas fortolkning af den tantrisk tradition han står i.

  • Martin

    oktober 4, 2026 kl. 4:05 pm

    Tak, SebastianQ for deling af din erfaring, og til Thomas for at lægge link op!

  • Jon

    oktober 7, 2026 kl. 7:40 am

    Moulin de Chaves i det sydlige Frankrig er også meget anbefalelsesværdigt. Martin Aylward, resident teacher og grundlægger, er en virkelig god og særdeles erfaren underviser. Der kommer mange spændende lærere forbi igennem sæsonen (typisk ikke mange retreats om vinteren) : https://www.moulindechaves.org/

    • Thomas

      oktober 8, 2026 kl. 8:54 pm

      Det ser spændende ud. Tak, Jon!

Log ind for at svare.