september 25, 2026 kl. 1:18 pm

Overgav mig til døsighed

Vil gerne dele min meditationslog fra i dag den 25.09.2026. Mediterede i 55 min.

“Havde god tid til at sætte mig ned i dag. Startede med intentioner, derefter iagttagelser af først lyde, så af kroppen (+tinnitus), så af vejrtrækningen og derefter fokuserede jeg på “g-punktet”.

Koncentrationen var virkelig god i dag, og meget bedre end de sidste 3-4 dage. Efter 45 minutter kom døsigheden, og jeg startede med at tælle 1-10, bare for at gøre noget. Det virkede ikke, og jeg nåede til et punkt, hvor jeg bare gav efter for døsigheden. Fint, så lad mig sove siddende.

Det resulterede i en. H oplevelse. Pludselig blev jeg suget ind i et eller andet, og det føltes farligt så det var svært at blive i. Var bange for at jeg ikke ville komme tilbage i kroppen. Jeg var også nødt til at fortælle mig selv, at det ikke var farligt og at jeg ikke skulle være bange. Der kom også en del lys. Hele oplevelsen tog virkelig ikke mange sekunder.

Bagefter da jeg var kommet mere til stede igen, stadig mediterende, fik jeg den tanke, at jeg nok bare havde observeret mig selv, imens jeg har været ved at falde i søvn siddende på puden, fordi jeg gav efter på døsigheden. Ved ikke om jeg skal grine eller græde. Næste gang rejser jeg mig op i stedet.

Kastede mig også ud i lidt noting under sessionen, som viste sig at være ganske nyttigt, fordi det opløste en del grums i systemet. Der var skam, vrede, irritation, stres.

Sluttede af med at give mig selv et “ahhhhh”-bad, selvom de sidste 10 minutter var svære at sidde i ovenpå min lille oplevelse. Mit hjertebanken var knap så fremtræden i dag, havde tydeligvis travlt med at observere andre ting.”

  • Oliver

    september 26, 2026 kl. 6:18 am

    Spændende. Lige fra hoften her en shadow-work agtig mulig fortolkning:

    Døsighed kan være et ubevidst forsvars-lag omkring noget sindet ikke har lyst til at se. At acceptere døsigheden og samtidig forblive nærværende med den (som du måske gjorde) kan lade en synke ned igennem den. På “den anden side” kan der gemme sig oplevelser, kropsfornemmelser etc som har været udgrænset af bevidstheden, men som nu får lov at dukke op. (Du skriver at der kom frygt) At erfare at det traumatiske eller skræmmende eller hvad man nu vil kalde det faktisk kan mødes og opleves og rummes uden dissociation og nedlukning, kan lade det folde sig ud og integreres. Eller med andre ord, at forblive accepterende og nysgerrig på det som viser sig kan lade det folde sig ud.

Log ind for at svare.