Monroe-nørd – mediterer mest med lyd 🎧
I skrivende stund 54 år på denne planet – de sidste 8 af dem har jeg tilbragt i Haslev-området på Sjælland. 🙂
I 1997 døde min far. Jeg var 25 år gammel og ramt af mit livs første store sorg, men jeg var også ramt af noget andet stort: Nysgerrighed! For hvor var han blevet af?
Jeg havde i forbindelse med hans død (både før, under og efter) nogle oplevelser der rykkede rundt på min verden. Inden nogen anede at han var syg, drømte jeg f.eks. at han skulle dø. Jeg vidste ikke at det var det jeg havde drømt, før jeg genoplevede min drøm i et deja-vu under hans hospitalsindlæggelse.
Så da han var død, startede min søgen efter svar: Hvad sker der når vi dør?
Min søgen førte bl.a. til en ud af kroppen-oplevelse jeg først flere år senere fik en forklaring på (i Monroes bog Journeys out of the body), og dét førte mig til udforskning af bevidsthed på Monroe-instituttet i Virginia og siden til min lærer i udforskning af Efterlivet, Bruce Moen. De metoder jeg har lært af dem, underviser jeg selv i i dag som certificeret outreach trainer.
Så min meditationsrejse begyndte med Monroe-instituttets Hemi-Sync – i dag udviklet til Monroe Sound Science – og jeg elsker det endnu. Indimellem har jeg haft lange pauser hvor jeg har haft brug for at meditere i fuldkommen stilhed.
Jeg mediterer ofte, men har ingen fast/daglig praksis. For nogle år siden kaldte livet på at jeg rejste mig fra meditationslejet (der var ellers så dejlig fredeligt) og involverede mig praktisk i bofællesskab, job og relationer, og det har været særdeles udviklende. 😅 Jeg havde nok håbet at kunne meditere mig ud af alting, men jeg tog heldigvis fejl. 😉
Nøgleinteresser: Bevidsthed, nondualitet, aromaterapi, De 3 principper, The Work, aromaterapi, musik, humor, venskaber. 💜 Nåh ja, og så har jeg af en eller anden grund en særinteresse for alt hvad der handler om sekter og narcissisme. 🤷🏻♀️
Log ind for at svare.