september 23, 2026 kl. 6:42 pm

Kontemplativ silkeborgenser

Jeg har det meste af mit voksne liv oplevet mig selv som spirituelt søgende og har også haft en forestilling om meditation som noget forjættende – men kompliceret.

Vendepunktet kom i 2019, hvor Niels udgav bogen om sine erfaringer med Vipassana, der gjorde et betydeligt indtryk og som siden lå og ulmede i baghovedet. I 2024 deltog jeg i et weekendkursus hos Niels, der anskueliggjorde meditationen for mig og gjorde det enkelt og naturligt at starte en daglig praksis. I dag, som 51-årig, mediterer jeg 45 minutter dagligt og har gjort det i 2,5 år.

Uanset hvordan kausaliteten hænger sammen, så har jeg sideløbende med meditationen haft en tydelig oplevelse af øget taknemmelighed, livsglæde, sindsro, mindre angst og færre vanskeligheder med svære følelser. Jeg er vokset op i et areligiøst miljø, men der er, i forlængelse af taknemmeligheden, vokset en enkel bønspraksis frem.

Sent i livet har jeg opdaget et talent, der har givet mig en billedkunstnerisk praksis, og jeg har derudover udpræget kontemplative interesser: blandt andet sprog, litteratur, matematik, psykologi, særligt jungiansk dybdepsykologi.

Tidligere har jeg haft en længsel i retning af begrebet opvågning og særlige bevidsthedstilstande, men den længsel er efterhånden trådt mere i baggrunden – ovenstående oplevelser er mere end motiverende. Jeg er glad for interessefællesskabet her og er sikker på, at det bliver både inspirerende og andet godt.

  • marianne

    september 24, 2026 kl. 6:02 am

    Det var en spændende beretning, Jesper! Det billedkunstneriske gør mig nysgerrig – er du simpelthen begyndt at male, sådan ud af det blå? Hvis du har lyst til at fortælle mere om det, så er jeg meget interesseret.

  • Niels_Lyngsoe

    september 24, 2026 kl. 9:43 am

    Velkommen til, Jesper! Dejligt at høre om din praksis, ikke mindst om kontakten til din kreative åre. 🙂

  • Jesper_Petersen

    september 24, 2026 kl. 4:13 pm

    Tak for jeres kommentarer og velkomst.

    Marianne – jeg vil gerne svare på spørgsmålet om, hvorvidt jeg ud af det blå begyndte at male.

    Min interesse for billedkunst startede i mine 20’ere. Som med flere af mine andre interesser har jeg ikke været i et miljø, hvor jeg kunne dele det med ret mange. Jeg malede meget lidt, men uden større udbytte.

    Da jeg nærmede mig de 40, fik jeg pludselig en impuls til at lære mig selv at tegne. Hvor den impuls kom fra, kan jeg faktisk ikke forklare, så “ud af det blå” virker meget præcist.

    Mit medie er altså først og fremmest tegning, hovedsageligt blæktegning – jeg holder meget af forestillingen om, at friheden ligger i forpligtelsen. Desuden arbejder jeg med linoleumstryk og kobbertryk.

    Dit spørgsmål har fået mig til at tænke over, hvorfor jeg overhovedet nævner denne opdagelse af en kreativ side i mig selv i forbindelse med meditation. Den umiddelbare forbindelse er selvfølgelig, at begge dele er kontemplative og giver min tilværelse en ikke ubetydelig mening.

    Men der er måske også noget andet.

    Jeg synes, at der er en forbindelse i selve opdagelsen af et større selv; tegningen frembringer former, valg og billeder, men ikke ved, man rummer. Meditationen viser på sin side, at tanker, følelser og identiteter kommer og går uden at udgøre hele én.

    Man kan måske tale om en erfaring af, at ikke alt væsentligt i én selv er tilgængeligt gennem vilje, analyse og beherskelse.

Log ind for at svare.