september 10, 2026 kl. 6:42 pm

En begejstret newbie!

Jeg begyndte først rigtigt at meditere for fire måneder siden, så jeg er nok det, man vil kalde en newbie – men en begejstret én af slagsen. Jeg elsker simpelthen denne her nye verden, jeg har fundet. Det føles lidt vildt i en alder af 37 år at begynde at lære at trække vejret ordentligt og være rigtigt til stede. Altså sådan HELT rigtigt. Og ikke hele tiden være i fortid eller fremtid, eller hvor tankerne nu ellers fører den uopmærksomme abehjerne hen.

Jeg mediterer ca. en time om dagen og har tilbragt syv dage på vipassana-retreat med Uffe Damborg i Røsnæs samt en (meget varm!) sommer-weekend i selskab med Esben Seir og Niels Lyngsø på et urban retreat i København. Det er spændende at se, hvad det ellers skal blive til..

Derudover elsker jeg film og kultur og bor i verdens bedste kollektiv hos de rige i Gentofte.

Og hey! Dejligt at finde et fællesskab med andre, der har opdaget, hvor fedt det kan være at sidde i timevis på en pude.

  • Oliver

    september 12, 2026 kl. 6:33 am

    Velkommen! 🧘‍♂️😁

  • Niels_Lyngsoe

    september 23, 2026 kl. 9:36 am

    Velkommen til, Sara! Fedt at du er med her! Del løs af dine newbie-erfaringer, det vil andre newbies helt sikkert sætte stor pris på 🙂

Log ind for at svare.