Den 3. april 2026 havde jeg en kronik i Politiken. Avisen valgt at kalde den “Drop åndelig oprustning. Vi har brug for åndelig nedrustning.” Min egen overskrift var “Lad os styrke det indre beredskab”. Den handler om hvordan vi bevarer vores menneskelighed gennem svære tider.
Her er et gavelink.
Og her er et lille uddrag:
“Jeg siger ikke at vi skal skrotte våben og diplomati og bare sidde og være i zen – det ville være naivt. Jeg siger bare at vi i vores indre også skal forberede os på fred. Et indre beredskab handler om at redde vores menneskelighed mens verden står i flammer. Det handler om at vi, måske bare tyve minutter hver dag, øver os i at blive rolige indeni og mærke den naturlige venlighed og medfølelse der opstår i os når vi er i balance. Fred er ikke kun en politisk tilstand, men en sanselig erfaring: lidt mere plads i brystkassen, lidt mindre hårdhed i stemmen, lidt færre spændinger i nakken og kæben. Ikke for at flygte fra verden, men for at kunne leve i den.
Fred i sindet og fred som en konkret kropslig erfaring er vores indre beredskab. Og samtidig en politisk nødvendighed. For hvis vi glemmer hvordan fred føles, får vi det aldrig.”