Tredje sæson af min podcast hedder Spørg Om Meditation. Som titlen antyder, er der tale om en slags brevkasse. Spørgsmålene kommer fra nogle af de mere end 1100 mennesker der abonnerer på mit nyhedsbrev, og spænder fra det lavpraktiske til det mere filosofiske, så den her sæson er både til meditationsnørder og til dig der lige er gået i gang med at meditere eller overvejer at gøre det. God fornøjelse!
Du kan finde Den Pragmatiske Vej på de gængse podcast-platforme eller via det her link. Første afsnit af tredje sæson kan du lytte til lige her:
Den Pragmatiske Vej handler om meditation og dét vi kan kalde spirituel eller mental træning. Det er en podcast for dig som gerne vil adskillige spadestik dybere end stressreduktion, selvoptimering og mainstream mindfulness, men som på den anden side ikke orker selvhøjtidelige guruer, religiøse dogmer og alt muligt new age-hullaballulla. Den Pragmatiske Vej ser på meditation, og andre former for mental eller spirituel træning, ud fra hvad der rent lavpraktisk virker og kan lade sige gøre.
Den Pragmatiske Vej udfolder sig i en række ret forskellige sæsoner. Hver sæson har sit eget emne og sit eget format, og der er både noget til den grønne begynder og til den nysgerrige nørd.
Tredje sæson har i alt ti afsnit.
God fornøjelse!