Hvad er buddhistisk visdom? Og hvad kan vi bruge det til i dag? Det er temaet for femte sæson af Den Pragmatiske Vej.
Sæsonen tager udgangspunkt i en bog jeg har skrevet, som hedder “LETTELSE. En brugermanual til buddhistisk visdom”. Bogen udkommer den 15. september 2026, men allerede nu kan du læse det fyldige forord, der forklarer hvad den går ud på, og hvordan den er bygget op. Du kan også købe bogen og få en personlig hilsen.
Du kan finde Den Pragmatiske Vej på de gængse podcast-platforme eller via det her link. Første afsnit af femte sæson kan du lytte til lige her:
Den Pragmatiske Vej handler om meditation og dét vi kan kalde spirituel eller mental træning. Det er en podcast for dig som gerne vil adskillige spadestik dybere end stressreduktion, selvoptimering og mainstream mindfulness, men som på den anden side ikke orker selvhøjtidelige guruer, religiøse dogmer og alt muligt new age-hullaballulla. Den Pragmatiske Vej ser på meditation, og andre former for mental eller spirituel træning, ud fra hvad der rent lavpraktisk virker og kan lade sige gøre.
Den Pragmatiske Vej udfolder sig i en række ret forskellige sæsoner. Hver sæson har sit eget emne og sit eget format, og der er både noget til den grønne begynder og til den nysgerrige nørd.
Femte sæson har i alt fem afsnit.